Denne weekend går med at sige farvel til dem som drager hjem, og dem der skal videre på deres rejse. Jeg selv bliver i Hoi An en uge mere, indtil jeg er færdig med den sidste eksamensopgave.

Det har for mange været en tårevæddet afsked. Heldigvis er der mange af dem, jeg har lært at kende her, som jeg får at se igen. Enten videre på rejsen eller hjemme i København. Der er også allerede snak om en re-union på Roskilde Festival til sommer, så vi ses er mere passende end farvel.

I fredags holdt vi afskedsfest på studiecenteret på stranden. Billedet herunder er af Cecilie, som jeg har delt værelse med og Mr. Hoa som organiserer og hjælper os med alt vedrørende vores huse. Han er den sjoveste mand, jeg i mit liv har mødt. Vi har haft mange gode grin sammen med Mr. Hoa i løbet af vores ophold.

Billede

Her er han igen fanget på slap line ude på dansegulvet sammen med Maren og Åste fra Norge – eller party pigerne som jeg normalvis kalder dem.

Billede

I går lavede vores naboer, som ejer det hus, vi bor i, afskedmiddag til os. Da de ikke taler engelsk overhovedet, synes Mr. Hoa at han skulle med til bords som oversætter. Han endte (selvfølgelig) med at underholde hele selskabet, og glemte alt om sin rolle som oversætter.

Billede

Middagen bestod af tre traditionelle retter fra Hoi An. Fried Wonton længst til venstre, Bahn Xeo som er Vietnamesiske pandekager som pakkes ind i rispapir med salat og krydderurter og selvfølgelig forårsruller.Billede

Isabella

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *