Seminarleder i Globale Miljøstudier

Seminarleder i Globale Miljøstudier

Hvad er det bedste ved at være seminarleder i Globale Miljøstudier?

”Først og fremmest elsker jeg at være i Ghana, fordi det er et skønt land at arbejde og bo i. Jeg er vild med det vibrerende liv, der udleves på gaderne, folks varme og åbenhed samt mine fantastiske kollegaer. Jeg er også rigtig glad for de faglige samtaler, der udspiller sig i klasselokalet omkring pensumteksterne, for de studerende bidrager altid med spændende og inspirerende perspektiver. Min egen baggrund i bevægelser der arbejder med miljøproblematikker og social retfærdighed gør, at jeg føler mig stærkt forbundet til kursets indhold og akademiske tilgange. Selvom jeg har arbejdet med emnet i mange år, oplever jeg alligevel at få nye indsigter i kompleksiteten af miljøproblematikker hver gang jeg underviser i Globale Miljøstudier. Et andet aspekt ved mit job, som jeg sætter stor pris på, er samarbejdet med de lokalsamfund og miljøaktivister, vi besøger som en del af undervisningen. Det er altid foruroligende at høre om de store økologiske og sociale udfordringer de står overfor. Men samtidigt er det også inspirerende at lære om deres kamp for forandring og forsøg på at gøre verden til et bedre sted.”
 

Hvorfor er det særligt relevant at læse Globale Miljøstudier i Ghana?

”Globale miljøstudier er relevant at studere overalt på grund af den verdensomspændende bio-krise vi står overfor i dag. Det er dog særligt relevant at studere det her i Ghana, fordi konsekvenserne af de globale strømninger af varer og energi samt udnyttelse af mindre privilegerede befolkningsgrupper udspiller sig særligt tydeligt i den ghanesiske kontekst. Klimaforandringerne påvirker også allerede landet på flere forskellige niveauer. Samtidig har Ghana en lang tradition for vedholdende modstandsbevægelser, der forsøger at skabe konstruktive alternativer til udnyttelsen af landet. Dette kan være med til at inspirere til mulige veje ud af bio-krisen - også på internationalt plan. Kurset tager udgangspunkt i en politisk økologi-tilgang, som insisterer på ideen om et politiseret miljø. Nogle af de miljømæssige problematikker og konflikter der foregår i Ghana er gode til at udforske denne tilgangs styrker med. Således kan studiet af disse emner i Ghana bringe teorien til live.”

 

Hvad er din akademiske baggrund?

”Jeg har en bachelorgrad i humaniora og en kandidatgrad i økonomi og historie fra University of Sidney. Jeg har desuden en æresgrad i samfundsvidenskab med fokus på sociale bevægelser fra University of Technology Sydney (UTS). I de senere år har jeg på Malmø Universitet taget en kandidat i Udviklingsstudier, hvor jeg skrev speciale om anti-mine bevægelsen i Ghana. For tiden er jeg i gang med en kandidatgrad i Kønsstudier på Linköping Universitet. I Sidney arbejdede jeg desuden i tre år som handicaphjælper for to ældre aboriginals, som tog en uddannelse for voksne aboriginals. Ved at støtte dem i deres studieforløb fik jeg dyb indsigt i og blev fascineret af kritisk og radikal uddannelse. Alt denne erfaring trækker jeg på i mit arbejder som underviser i Ghana.”

Er det noe du lurer på?

Fyll ut skjemaet så kontakter vi deg så fort vi kan.

Takk. Du hører fra oss innen en arbeidsdag.

 

studentbloggene, Instagram og TikTok kan du se studenters filmer, bilder og fortellinger fra studiestedene.

 

Meld deg på vårt nyhetsbrev